This press release is in Danish:
Antallet af personer i fleksjob har været støt stigende, siden ordningen blev indført i 1998, og i dag er over 100.000 personer visiteret til fleksjob. En af dem er 64-årige Kaj Lynggaard, der arbejder 12 timer om ugen hos jernstøberiet TASSO i Odense. Han blev tilkendt fleksjob efter en blodprop i hjernen og har fundet det helt rigtige match med jernstøberiet, som han nu har arbejdet hos i fem år. Et eksempel til efterfølgelse, lyder det fra AAU-professor Thomas Bredgaard, der har undersøgt fleksjobordningen grundigt i forbindelse med en kommende bog.
Efter en blodprop i hjernen i 2013 ændrede Kaj Lynggaards liv sig radikalt. Det job, han havde haft i 33 år, fungerede ikke længere for ham, og han kunne ikke længere holde til de opgaver og den arbejdstid, han hidtil havde haft. Det betød, at han i 2016 blev tilkendt fleksjob, og efter at have prøvet flere forskellige steder landede han i 2020 hos jernstøberiet TASSO i Odense. Her arbejder han kl. 9-12 fire dage om ugen, hvor han blandt andet sørger for at mærke de jernstænger, som TASSO producerer, med forskellige farvekoder, der identificerer materialekvalitet og batchnummer.
- Det er dejligt at være her. Jeg passer mig selv og har opgaver, jeg kender, og som jeg kan blive færdig med, og hvor der er struktur på tingene. Der er ikke noget stress eller pres på fra nogen sider. Det fungerer rigtig godt for mig, at jeg kan tage tingene i mit eget tempo, og at jeg kan nå det, jeg skal, siger Kaj Lynggaard.
Det vigtigste er et godt match
Hos TASSO er Kaj Lynggaard den ene af i alt tre fleksjobbere, og det giver rigtig god mening for virksomheden at ansætte folk i fleksjob, lyder det fra Kristian Bundgaard Pedersen, Managing Director hos TASSO:
- Som virksomhed vil vi gerne være relevante for byen og det samfund, vi er en del af, uanset om det drejer sig om studerende, praktikanter eller personer i fleksjob. Det vigtigste er, at der er et godt match, og at de kan hjælpe med opgaver, som skaber reel værdi for os, og som omvendt kan tilpasses den enkelte person og de behov, vedkommende har. Kaj har netop rundet sit femårs-jubilæum her hos os, og han er en af de fleksjobbere, vi har haft ansat længst.
I løbet af det seneste årti er der sket en stor stigning i brugen af fleksjobordningen på det danske arbejdsmarked. I 2024 var omkring 100.000 personer visiteret til fleksjob – men der er stadig et stort potentiale for at ansætte endnu flere personer i fleksjob, da knap 14 procent af fleksjobvisiterede er på ledighedsydelse og således ikke i fleksjob. Sådan lyder det fra professor i arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard, som har undersøgt fleksjobordningen og arbejdsmarkedet i et større forskningsprojekt, hvor resultaterne præsenteres i en kommende bog.
- Alle typer af brancher og virksomheder har mulighed for at ansætte fleksjobbere, men en af de største barrierer for, at endnu flere virksomheder gør brug af fleksjobbere, er typisk manglende viden om ordningen og utryghed ved at ansætte personer med funktionsnedsættelser eller særlige behov. Derfor er det også vigtigt, at virksomhederne har en åbenhed over for at ansætte folk i fleksjob – både egne medarbejdere, som tilkendes fleksjob, men i høj grad også virksomheder, der ansætter personer i fleksjob, som ikke tidligere har været ansat i virksomheden, siger Thomas Bredgaard og fortsætter:
- Eksemplet fra TASSO er værd at forfølge, for fleksjobordningen er den mest betydningsfulde vej til arbejdsmarkedet for personer med reduceret arbejdsevne. Det er meningsfuld beskæftigelse og et alternativ til førtidspension.
Kig på opgaver og kompetencer i stedet for jobtitler
Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er det mere kompliceret at finde det gode match mellem arbejdsgiver og personer med nedsat arbejdsevne end på det ordinære arbejdsmarked. Derfor er det ifølge ham vigtigt at indtænke fleksjob i rekruttering og fastholdelse. Samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder er ligeledes vigtigt, når det gælder om at identificere behov på arbejdspladserne, som kan blive til fleksjob. Det er man meget opmærksom på hos Jobcenter Nyborg, som hjalp Kaj Lynggaard i forbindelse med hans tilkendelse af fleksjob.
- Fleksjobbere kommer jo med vidt forskellige baggrunde, men i stedet for at kigge på titler og stillingsbetegnelser er det vigtigt at lægge vægt på kompetencer og kvalifikationer. Hvis matchet er rigtigt, kan fleksjobbere have meget lang anciennitet, og faktisk ser vi også, at de kan have færre sygedage end ordinære medarbejdere, da timetal og opgaver er tilpasset vedkommende. Min opfordring til virksomhederne er derfor helt klart at tænke fleksjobbere ind i arbejdsdagen og se på, hvilke opgaver man har brug for at få løst, siger Mette Lund Tørving, jobformidler hos Jobcenter Nyborg.
Det tog Kaj Lynggaard nogle år at finde frem til det rigtige sted for ham som fleksjobber, men han er klar til at fortsætte til pensionen som 67-årig.
- Blodproppen var en stor omvæltning i mit liv, men jeg har været heldig og har stadig min førlighed. Jeg bliver behandlet rigtig godt hos TASSO, og vi har en god omgangstone både kollegerne og ledelsen imellem. Når man er tilkendt fleksjob, kan det godt kræve lidt tålmodighed at finde frem til det rette sted, men det er vigtigt at være åben om ens situation og sætte ord på, hvad man gerne vil, siger Kaj Lynggaard.
Også hos TASSO er der en klar opfordring til andre virksomheder om at ansætte personer i fleksjob:
- Langt de fleste virksomheder vil efter min mening kunne rumme en eller flere fleksjobbere. Det kræver, at der fra ledelsens side er fokus på det, og at man er åben over for at kigge på, hvilke reelle arbejdsopgaver man har brug for at få løst, så det skaber værdi for både virksomhed og fleksjobber, siger Kristian Bundgaard Pedersen.
For yderligere oplysninger kontakt venligst: